Den sande historie om Natascha Kampusch, den รธstrigske pige der blev kidnappet pรฅ รฅben gade i 1998 og fรธrst slap fri efter 8 รฅr, kan fรฅ det til at gyse i enhver. Hun var pรฅ vej til skole, havde netop skรฆndtes med sin mor og var gรฅet uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kรธrte vรฆk med hende. De nรฆste par รฅr tilbragte hun i et specialkonstrueret rum pรฅ fรฅ kvadratmeter i mandens kรฆlder, indtil han havde knรฆkket hende sรฅ grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her mรฅtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tรฆskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at stรธvsuge bilen uden for huset, sรฅ hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende lรฆsning. Men det er ogsรฅ, pรฅ en bagvendt facon, oplรธftende lรฆsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prรธvelser er aldrig "ulรฆkre" eller hadske, men til gengรฆld prรฆget af en dyb trang til forstรฅelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarรธvet sin identitet pรฅ den mรฅde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i klรธerne pรฅ - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er รธjenรฅbnende lรฆsning. Natascha Kampusch opfรธrte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsรธgt pรฅ at vรฆre herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har vรฆret kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren pรฅ, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At lรฆse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestรฅende personlig historie, men den er ogsรฅ en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i รธjnene. I menneskelig indsigt kan den mรฅle sig med de stรธrste.