Den sande historie om Natascha Kampusch, den Ãļstrigske pige der blev kidnappet pÃĨ ÃĨben gade i 1998 og fÃļrst slap fri efter 8 ÃĨr, kan fÃĨ det til at gyse i enhver. Hun var pÃĨ vej til skole, havde netop skÃĶndtes med sin mor og var gÃĨet uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kÃļrte vÃĶk med hende. De nÃĶste par ÃĨr tilbragte hun i et specialkonstrueret rum pÃĨ fÃĨ kvadratmeter i mandens kÃĶlder, indtil han havde knÃĶkket hende sÃĨ grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her mÃĨtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tÃĶskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at stÃļvsuge bilen uden for huset, sÃĨ hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende lÃĶsning. Men det er ogsÃĨ, pÃĨ en bagvendt facon, oplÃļftende lÃĶsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prÃļvelser er aldrig "ulÃĶkre" eller hadske, men til gengÃĶld prÃĶget af en dyb trang til forstÃĨelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarÃļvet sin identitet pÃĨ den mÃĨde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i klÃļerne pÃĨ - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er ÃļjenÃĨbnende lÃĶsning. Natascha Kampusch opfÃļrte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsÃļgt pÃĨ at vÃĶre herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har vÃĶret kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren pÃĨ, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At lÃĶse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestÃĨende personlig historie, men den er ogsÃĨ en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i Ãļjnene. I menneskelig indsigt kan den mÃĨle sig med de stÃļrste.